Gå til hovedindhold
Nyhed

Alle er nu velkomne - både inde og ude

Besøgsrestriktionerne er nu ophævet og vi kan byde alle besøgende velkommen

Udendørs besøg af pårørende på plejecenter
Udendørs besøg af pårørende på plejecenter

Kære pårørende med flere
Vi kan nu åbne for alle besøg og byder velkommen.

I marts måned 2020 blev der indført besøgsforbud for blandt andet vores plejecentre med undtagelse af kritiske situationer. Nu er de generelle besøgsrestriktioner ophævet, så I kan nu besøge beboerne på både ude- og indendørsarealer.

Vi skal stadig sikre, at alle føler sig trygge, og derfor at besøg på såvel indendørs som udendørs arealer, sker på en forsvarlig måde og under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det betyder:

  • Besøgende skal 48 timer før besøget være uden symptomer på luftvejssygdom, herunder hoste og forkølelse og lignende, som kan give mistanke om smitte med COVID-19
  • Besøgende skal vaske hænder med vand og flydende sæbe eller afspritte hænderne ved ankomst og efter besøget
  • Besøgende skal udvise god hoste- og nyseetikette – dvs. host og nys i ærmet
  • Besøgende skal holde 2 meters afstand og i videst muligt omfang undgå fysisk kontakt med beboere og personale
  • Hvis det ikke er muligt at undgå fysisk kontakt, bør den besøgende og beboeren vaske/afspritte hænder umiddelbart efter kontakten
  • Besøgende skal søge at undgå at røre ved for mange fælles kontaktpunkter og ting under besøget
  • Besøg gennemføres så vidt muligt i beboerens rum, hvis besøget foregår indendørs

Såfremt der opstår behov for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitte med COVID-19, så kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter en konkret vurdering udstede påbud om besøgsrestriktioner. Det vil vi naturligvis informere om i fald, at det sker.

Vi håber på et dejligt og trygt samvær.