Den Kommunale Madservice (DKM)
På Solgården er vi glade for at samarbejde med Den Kommunale Madservice (DKM), som sørger for lækker, sund mad til vores beboere.
Hos DKM er det et fokuspunkt, at maden bliver et højdepunkt på dagen, som man ser frem til. Derfor tilbereder vi lækker, indbydende hjemmelavet mad, som bliver tilberedt i eget køkken på Solgården.
Vi serverer kvalitetsmad, hvor der er fokus på smag, sæson, konsistens og farvesammensætning. Maden laves med udgangspunkt i årstidens bedste råvarer og tilberedes så tæt på serveringstidspunktet som muligt.
Vi bestræber os på at lave så meget som muligt fra bunden. Vi laver blandt andet hjemmelavet marmelade, franskbrød og boller, mayonnaise, pickles, remoulade, fonder til saucer og supper, kager og desserter, forskellige slags pålæg, forskellige slags survarer og meget mere.
Kostformer
Mange ældre mister appetitten med alderen og kan have svært ved at holde vægten. Derfor serverer DKM som standard en energitæt kost, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men vi tager også hensyn til dig med ekstra nedsat appetit eller med god appetit.
Ernæringsdrikke
Har du i en periode brug for ekstra energi, så kan vi tilbyde 2 ernæringsdrikke, der kan serveres i løbet af hele døgnet. Ved tilkøb af formiddagsmåltid kan en tredje ernæringsdrik tilbydes.
Diæter
DKM kan levere lægeordinerede diæter.
Tygge-/synkevenlig kost
DKM kan levere tygge-/synkevenlig kost. Personalet kan være behjælpelig med at vurdere, om du har behov for tygge-/synkevenlig mad. Vi kan tilbyde forskellige varianter.
Særlige hensyn
Vi tager højde for særlige hensyn, eksempelvis vegetarkost.
Kontakt
Har du spørgsmål til køkkenet på Solgården, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Lau Dahl.
Mail: dkm-solgaarden@ltk.dk